Åbne fynske mesterskaber: Tilmeldingerne strømmer stadigt ind efter fristens udløb

Selv efter fristens udløb strømmer det stadigt ind med tilmeldinger til de åbne fynske mesterskaber i indendørsroning, som Middelfart Roklub er vært for lørdag den 2. marts på Heldagsskolen i Vejlby.

Klubbens tovholder ved arrangementet, Claus Rützou, oplyser, at tilmeldingerne i løbet af weekenden nåede helt op nu at omfatte 225 hold fordelt på 161 roere.

“Vi kan dermed notere en klar fremgang i forhold til de foregående år”, lyder det fra en tilfreds tovholder.

Medvirkende til den rekordstore interesse for mesterskaberne kunne være den flotte plakat, som Dansk Forening for Rosport har tilvirket og rundsendt til klubberne.

Der er lukket for kommentarer.