Borgmesteren hædrer ni Middelfart-roere

Ni roere fra Middelfart Roklub modtog anerkendende ord fra borgmester Steen Dahlstrøm, da de deltog i hædringen af sportsfolk, der kastede glans over kommunen i 2016. Det drejer sig om idrætsudøvere, der har vundet medaljer ved enten VM, EM, DM eller Fynsmesterskaber.

Ved arrangementet i Brenderup Aktivitetscenter modtog Allan Ottesen, Bent Bøgh Pedersen, Claus Rützou, Hardy E. Olesen, Klaus Scheffel, Mie Sofie Rützou, Ole Bendtsen og Roar kloppenborg-Schrumsager den kommunale hædersbevisning, mens Søren Hyre-Fenneberg var forhindret i at være til stede og derfor måtte vente med at få sin gave..

Der er lukket for kommentarer.