Der kan nu endelig igen trænes i Middelfart Roklub

Middelfart Roklub giver fra og med fredag den 24. april 2020 mulighed for begrænset træning i henhold til Dansk Forening for Rosports anbefalinger, som kan læses her:  https://roning.dk/nyheder/begraenset-mulighed-for-roning-paa-vand-fra-den-21-april-under-forudsaetning-af-at-myndighedernes-anbefaling-overholdes/

Broen skal dog lægges ud, inden at de fleste bådtyper kan komme på vandet.  Når broen er i vandet foretages en uformel standerhejsning.

Middelfart Roklub følger anbefalingerne og medlemmerne i klubben kan træne under overholdelse af følgende præciseringer.

1.       Det er medlemmernes eget ansvar at følge både anbefalingerne og klubbens præciseringer.  Lad os gøre vores bedste for at passe på os selv og hinanden. 
2.       Hvis du efter din egen mening hører til den udsatte gruppe af borgere, bør du tage særlige forholdsregler og evt. afholde dig helt fra at komme i klubben indtil videre.
3.       Det er obligatorisk at læse Dansk Forening for Rosports anbefalinger i link ovenfor inkl. video for alle der ønsker at træne.
4.       Alle medlemmer der kommer i klubben skal være opmærksomme på at:
a.       Toiletter, omklædningsrum og baderum må kun benyttes i forbindelse med toiletbesøg og håndvask.  Køkkenet må kun benyttes til afhentning af vand og drikkevarer og i forbindelse med rengøring.  Der sprittes af ved håndvask og på toilet efter toiletbesøg.
b.      Vær så få som muligt i lokalerne samtidigt, højest 10 og hold afstand.
c.       Turnus for rengøring genoptages fra standerhejsning, – medlemmer som holder sig helt væk fra klubben bedes bytte deres tur med andre, kontakt evt. Henrik eller Søren, hvis det er helt umuligt.
d.      Vask hænder før og efter træning.

5.       For roning på vandet præciseres:
a.       Kun medlemmer med ro-ret har adgang til roning ind til videre jf. klubbens ro-reglement.  Dvs. begyndere uden ro-ret må vente med at komme på vandet.
b.      Så vidt det er muligt, annonceres ture på forhånd inde på rokort hjemmefra under aktiviteter, sådan at andre medlemmer kan se belægningen i klubben, – se www.rokort.dk. Hvis du er ferm kan du også oprette og afslutte ture via din smart phone, så du undgår at bruge computeren i klubben.
c.       Højest tre i hver båd.
d.      Hvis man har sin egen redningsvest, bør den så vidt muligt benyttes.  Hvis man ikke har sin egen redningsvest, skal man mærke en udvalgt redningsvest op til eget brug ved at sætte et lille mærke fast med strips til lynlåsen, –  f.eks. en nøglering eller et andet lille personligt mærke, perler etc. – strips er lagt frem, husk også nummeret på vesten.
e.       Der anvendes hverken stander eller flag, for at mindske smittefaren.
f.        Eventuelle skift i båden undervejs foretages ved at lægge til ved en bro og skifte.
g.       Efter roning rengøres båden og årerne med en blød børste, sæbe og spuling som vist i videoen.  Husk at tage dine egne håndklæder med til at tørre båden med, – og tage dem med hjem igen.  Der må ikke hænges håndklæder etc. til tørre i klubben.
h.      Det hænges en seddel op ved computeren, hvor man kan søge ro-partnere.

6.       For træning i ergometer præciseres:
a.       Al træning foregår udendørs og med afstand til nærmeste nabo og desuden med god afstand til porten til bådhuset.
b.      Højest 9 medlemmer kan træne af gangen og man skal bruge det samme ergometer under træningen.
c.       Anvendelse af eventuelle redskaber sker enten med handsker eller efter afvaskning/afspritning imellem skift af brugere.
d.      Ergometre og redskaber sprittes af efter brug og sættes på plads.
e.       Træning kan lægges på Supersaas til tilmelding.

Hvis du har spørgsmål omkring anbefalingerne og klubbens præciseringer bedes du kontakte enten Søren Lykke (20 18 48 13) eller Henrik Hansen (81 80 73 94).  God fornøjelse!

Hilsen bestyrelsen

Der er lukket for kommentarer.