Gode resultater fra World Masters Rowing Regatta

Vores deltagere i World Masters Rowing Regatta, der i år blev afviklet i Sarasota-Bradenton i Florida, USA er nu vendt hjem til de daglige gøremål.
Hardy Olesen og Ole Bendtsen stillede op i i alt 11 løb i løbet af de 4 dage regattaen blev afholdt. 2 af løbene med rene hold fra Middelfart Roklub og resten i kombination med roere fra Fredericia, Odder, Sorø og Nyborg.
Det blev i alt til to sejre, to 2.pladser og  en  4.plads . Sejrene blev taget af Ole og Frede i  dobbeltsculler i F- klassen og af Hardy sammen med Sorø og Nyborg roere i dobbelt firer i C-klassen. 2. pladserne blev taget af Ole og Hardy i dobbeltsculler i E-klassen og Ole i dobbeltfirer i H-klassen sammen med Fredericia og Odder. 4. pladsen blev taget af Ole sammen med Odder i dobbeltsculler i H-klassen.

Vi ønsker tillykke med resultaterne.

Der er lukket for kommentarer.