Kom og hep i Lillebæltsdysten

Tirsdag den 7. november bliver der mulighed for at heppe på de lokale helte, når roklubben danner rammen om Lillebæltsdysten i ergometerroning. Stævnet samler deltagere fra klubberne i Kolding, Vejle, Fredericia og Strib samt Roklubben Lillebælt, der skal konkurrere i holdstafet på hhv. 2000 meter og 5000 meter.

“I stedet for den ensformige ergometertræning, vil vi gerne prøve at gøre det lidt sjovere og afprøver konceptet or at vurdere interessen for flere arrangementer i løbet af vinteren,” siger Claus Rützou, der er tovholder på stævnet sammen med Roar Kloppenborg-Skrumsager. De ser gerne Lillebæltsdysten fulgt op med lignende aktiviteter på vandet i den kommende sommer.

Hensigten med dysten er at finde det stærkeste hold samt at styrke de sociale bånd mellem roklubberne ved Lillebælt.

Den første klubstafet begynder kl. 19.30 med 4×500 meter, mens den afsluttende publikumstræffer, klubstafetten på 4×250 meter med hele fem skift pr. mand, begynder kl. 20.00.

Læs hele indbydelsen her: Lillebæltsdysten – 7 nov 2017

Der er lukket for kommentarer.