Mange Middelfart-sejre ved VM for veteranroere

De otte Middellfart-roere gjorde det generelt flot ved VM for veteraner, som netop har fundet sted på Bagsværd Sø, der viste sig fra sin smukkeste side.

61-årige Ole Bendtsen overstrålede dog dem alle. Hele fire sejre blev det til for den seje lokale roer, nemlig i single-sculler, i dobbelt-toer med Frede Nørskov Nielsen, i dobbelt-firer med Frede Nielsen, Bent Bøgh Pedersen og Hardy Engelbrecht Olesen samt i mix dobbelt-firer med Frede Nielsen plus to kvindelige roere fra henholdsvis Tyskland og Frankrig.

Desuden blev det til en førsteplads for Hardy Olesen og Frede Nielsen i dobbelt-firer sammen med to Strib-roere.

Roar Kloppenborg-Skrumsager og Claus Rützou, der begge først har taget kaproning op i denne sæson, gjorde det også godt med fjerdepladser i hhv. dobbelt-toer, dobbelt-firer og den fynske otter.

Middelfart-roerne er indstillet på at møde mindst lige så velforberedte op til næste års VM for veteran er, der finder sted i slovakiske Bled.

Der er lukket for kommentarer.