
Torsdag den 23.5. var sidste kapitel i grundmodulerne i årets roskole.
Vi startede med informationsmøde den 8.5. hvor der var god interesse for at være med på årets roskole – 9 nye roere tilmeldte sig roskolen, og de første 3 moduler blev afviklet i weekenden 11. – 12.5.
I ugerne efter mødtes vi 4 aftener, hvor vi kom omkring de grundliggende teknikker og kommandoer – og blev lidt mere fortrolige med vand, båd og samarbejde. Og vi var begunstiget af godt rovejr – det var kun søndag formiddag den 12.5. vi måtte blive i land.
Nu er de 9 kaniner klar til komme med på vandet på de daglige rohold, som vi er sikre på vil tage godt imod og støtte kaninerne med råd og vejledning.
Klaus og Henning
