Standerhejsning i sol og blæst

Solskin og en strid østenvind var det forårsvejr, der bød medlemmerne af Middelfart Roklub velkommen, da de efter en lang vinter inden døre lørdag eftermiddag hejste standeren for at markere indledningen på en ny sæson på vandet.

Inden husforvalter Søren Steen Hansen baksede standeren på plads på klubhusets gavl, roste formanden, Søren Lykke-Jensen medlemmer med Svend Grabow i spidsen for deres store arbejde med at renovere de voldsomt begroede flydebroer, inden de kom i vandet i ugen før standerhejsningen.

Formanden så med stor forventning frem til klubbens ambitiøse roskole i forårets løb, ligesom han fortalte om, hvor meget, der var blevet svedt i romaskiner i vinterens løb. Næsten 9700 kilometer blev det til, fordelt på omkring 40 medlemmer. Den milde vinter gav også anledning til 20 ture på vandet med et samlet kilometertal på 208.

Efter de obligatoriske forfriskninger var det tid til at røre sig inden aftensmaden, som indvarslede de nye tider med bl.a. fisk, salat og kødfri chilli con carne. Inden da fortalte ophavsmanden til menuen, Jesper Schmidt, om at spise sundt og vegetarisk.

Inden da trodsede to både den tiltagende østenvind, mens de fleste foretrak at teste formen med en række konkurrencer i ergometrene, som Bent Bøgh-Pedersen havde tilrettelagt

Aftenen sluttede med en konkurrence på viden om roklubben – et arrangement Roar Kloppenborg-Skrumsager stod for.

Der er lukket for kommentarer.