Standerstrygning i regn og blæst

Efteråret satte for alvor trumf på, da en flok frysende medlemmer af Middelfart Roklub søndag eftermiddag tog del i standerstrygningen efter en sæson med stor aktivitet på vandet med godt 20.000 roede kilometer, fordelt på 47 af de 51 aktive medlemmer. Efter en ultrakort tale af formanden, Søren Lykke-Jensen, foran klubhuset, jog regn og blæst hurtigt de fremmødte indendørs til varme drikke og kage.

Her uddelte rochef Klaus Scheffel vandrepokaler til sæsonens flittigste roere. Hos mændene Søren Lykke-Jensen, som har tilbagelagt 1396 kilometer, mens bedste kvinde, Lis Scheffel, kom lige efter med 1316 kilometer. Begge modtog Guldåren, som kræver 1200 kilometer, sammen med Klaus Scheffel og Ole Bendtsen.

Seks roere modtog Sølvåren for at have passeret 600 kilometer-mærket inden standerstrygningen, der markerer afslutningen på sommersæsonen. Det var Ellis Aalund med 1008 kilometer, Ruth Hougaard med 956 kilometer, Annette Lykke-Jensen med 932 kilometer, Søren Steen Hansen med 881 kilometer, Gudrun Thomassen med 792 kilometer og Svend Grabow med 652 kilometer.

Medlemmerne roede også 14.00 kilometer i ergometer i løbet af sommeren. Det samlere resultat, 34.000 kilometer,  2000 kilometer bedre end i 2017, oplyste formanden.

Der er lukket for kommentarer.