To andenpladser i Bergedorf-kaproning

Veteranroerne fra Middelfart Roklub lagde flot ud ved årets første stævne, som var den traditionsrige kaproning Dove Elbe Rallye i Bergedorf ved Hamburg.Det blev til to andenpladser til klubben, som deltog i stævnet for 11. gang.
– Der var tale om tætte løb i smuk natur, men i kraftigt og kold vind med regn og hagl samt bølger på Elben, fortæller Søren Lykke Jensen, der sammen med Klaus Scheffel, Ole Bendtsen, Bent Bøgh Pedersen og styrmanden Søren Steen Hansen (billedet) blev næstbedst i G-klassen for roere mellem 65 og 70 år.
I C-klassen for aldersgruppen 45-50 år kom Hardy Olesen, Klaus Rützou, Roar Kloppenborg og Brian Sørensen fra Nyborg roklub samt Ole Bendtsen som styrmand også ind på en andenplads.

Der er lukket for kommentarer.