Roklubben_logo-01

Middelfart Roklub er for både konkurrenceroere og motionsroere – og for alle aldersklasser.
Klubben holder til lige midt i det smukke Lillebæltsområde næsten under den Gamle Lillebæltsbro og ved siden af Hotel Kongebrogården. Klubhusets adresse er Kongebrovej 66, 5500 Middelfart.
Klubben har ca. 65 medlemmer, der kan vælge mellem et bredt udvalg af bådtyper – såvel in- som outriggere og coastalbåde.
De primære aktiviteter i klubben centrerer sig omkring bådene i rosæsonen, der strækker sig fra standerhejsning sidste søndag i marts til standerstrygning sidste søndag i oktober. Mest kort- og langture for motionsroere samt træning for konkurrenceroerne. I vintermånederne har medlemmerne mulighed for at træne og motionere i klubbens motionsrum med bl.a. romaskiner, de såkaldte ergometre.

Klubhus II

Lidt klubhistorie
Roklubben blev stiftet 21. april 1933 og holdt de første mange år til i en primitivt træbygning ved Kappelsbjerg, dvs. der hvor Kulturøen ligger i dag.
I 1955 flyttede klubben til et muret klubhus på den nuværende adresse mellem Grimmermosehuset og Kongebrogården.

Middelfart Roklub har i tidens løb fostret mange dygtige roere i en lang række discipliner på vandet, og det er blevet til medaljer ved både verdensmesterskaber samt nordiske og danske mesterskaber – og tilmed en enkelt olympisk bronzemedalje i år 2000.
Også i ergometer-roning har medlemmer kastet glans over klubben, og endog præsteret at sætte verdensrekord.

Attraktivt rofarvand
Klubben og dens medlemmer er begunstiget af nem adgang til et særdeles attraktivt farvand til dagligt roning, nemlig Lillebælt på begge sider af broerne. Farvandet tiltrækker da også hyppigt gæster fra roklubber i hele landet.
Middelfart Roklub råder over en bred vifte af bådtyper til såvel motionsroning som til konkurrencetræning. Fra flere slags singlescullere, dobbeltscullere og dobbeltfirer til de mere stabile coastalbåde og to- og fireårs inriggere, som egner sig perfekt til at ro på Lillebælt.